DIGITAL HANDELSELEV TIL B2B MARKETING
STILLINGEN ER BESAT
Vores marketing manager har travlt med at drive markedsføringen af vores sundhedsfremmende proteiner til dyr.
Derfor leder vi efter en elev, der kan hjælpe hende, og som vil læres op i alle de digitale platforme, vi anvender for at markedsføre og sælge varer til landmænd og foderproducenter.
Du vil komme til at:
- skrive tekster til vores website på dansk og engelsk
- lave søgeordsoptimering (SEO)
- arrangere messer og seminarer for vores kunder og samarbejdspartnere
- planlægge og lave opslag på sociale medier
- lave kundeundersøgelser
- bidrage til at udarbejde godt indhold (film, brochurer, artikler m.m)
- udarbejde powerpoints
- analysere adfærd på vores website og meget andet
OM DIG:
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og selvstændig.
Du skal være klar på at lære noget nyt og til at tage fat, så både du og vi får en masse ud af læretiden.
Har du allerede erfaring med at opsætte websites, skrive tekster, sociale medier eller andet, er det helt sikkert en fordel, men ikke et krav.
SEND EN ANSØGNING
Når du sender din ansøgning, vil vi gerne vide, hvorfor du søger en elevplads ved os og lidt om, hvem du er.
Du kan sende ansøgningen til [email protected]. Samtalerne holdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Marketing Manager, Maria Almind på 31 20 23 33 eller på [email protected]
Sted: Vorbassevej 12, 6630 Bække, Vejen Opstart: Efter aftale
EUX og HHX-elever har direkte adgang til elevpladsen. STX, HF og HTX elever har brug for et supplerende 5 ugers EUD-S forløb med fagretning handel. EUD og HG elever med adgang til specialet kan også søge elevpladsen. Du kan også kontakte din studievejleder, hvis du er i tvivl om kravene.
OM EUROPEAN PROTEIN
European Protein producerer sundhedfremmende foder til dyr. Virksomhedens patenterede fermenteringsproces fremstiller proteiner, der øger dyrenes tarmsundhed og produktivitet, og som samtidig sørger for, at sunde dyr også er en sund forretning for landmanden. European Protein er en familieejet virksomhed og har produktion i Danmark, Ukraine og USA. Læs mere her på siden.