Driftsleder Henrik L. Juhl med smågrise på bedriften ved Haderslev, hvor EP199 er blevet afprøvet.
EUROTIER 2026: EP199 til smågrise anerkendt som innovation
European Proteins fermenterede protein baseret på rapsskrå og tang til smågrise har modtaget DLG’s anerkendelse “Recognised Novelty”. Videnskabelig dokumentation og erfaringer fra praksis understøtter anvendelsen af EP199 til robuste smågrise, god tarmsundhed og tilvækst.
DLG’s Innovationskommission har anerkendt European Proteins EP199 til smågrise forud for EuroTier 2026. Produktet er udpeget som “Recognised Novelty” i kategorien Farm Inputs and Technology for the Use of Farm Inputs og bliver præsenteret på Innovation Boulevard, når EuroTier åbner i Hannover i november.
EP199 er fremstillet af fermenteret rapsskrå og tang og kan anvendes i foder til smågrise både før og efter fravænning som et alternativ til sojaprotein og fiskemel. Danske producenter kender primært EP199 fra sofoder, men produktet anvendes allerede til smågrise på flere europæiske markeder, herunder Italien og Ungarn, og de første kommercielle erfaringer er nu også ved at komme fra Danmark.
”For griseproducenter er robuste smågrise og gode produktionsresultater afgørende. EP199 er det samme fermenterede protein, som mange danske producenter allerede kender fra deres søer. Anvendelsen til smågrise er understøttet af forskning og erfaringer fra producenter i EU, og de danske erfaringer tilfører endnu et interessant perspektiv,” siger Pia Sørensen, Nutrition Development Director hos European Protein.
Dansk bedrift oplever højere tilvækst efter introduktion af EP199
European Protein har offentliggjort erfaringer fra kommercielle afprøvninger hos danske griseproducenter gennemført i samarbejde med dyrlægepraksissen Porcus.
På en bedrift ved Haderslev faldt den daglige tilvækst i smågrisestalden til 363 g under problemer med streptokokker. Efter at EP199 blev introduceret som led i et bredere program af ændringer på bedriften for at øge grisenes robusthed, steg den til 525 g, hvilket er over niveauet før streptokokudfordringerne. Driftsleder Henrik L. Juhl fremhæver desuden en lettere hverdag i stalden.
”Jeg vil helt klart anbefale EP199 til smågrise. Vi har set en rigtig positiv effekt her,” siger Henrik L. Juhl.
Erfaringerne har også fået Porcus til efterfølgende at afprøve EP199 i andre besætninger.
”Hos Porcus har vi fokus på forebyggelse i vores arbejde med besætningssundhed. Det har helt sikkert givet os blod på tanden, for efterfølgende har vi afprøvet EP199 i andre besætninger og set lignende resultater. Det får os til at tænke, at det kan være et meget effektivt værktøj, som vi pludselig har fået i værktøjskassen. Derfor er det også et værktøj, vi forventer at fortsætte med at bruge fremover,” siger Kristian Havn, dyrlæge hos Porcus.
Erfaringer fra grisebesætninger i Europa
Griseproducenter i flere EU-lande anvender EP199 til smågrise, herunder producenter i Italien, Ungarn og Danmark.
European Protein fremstiller EP199 ved brug af virksomhedens fermenteringsteknologi, der bruger mælkesyrebakterier. EP199 kan anvendes i foder til smågrise både før og efter fravænning som et alternativ til sojaprotein, fiskemel og andre proteinkilder.
EP199 på EuroTier 2026
EP199 bliver udstillet på Innovation Boulevard på EuroTier i Hannover den 10.–13. november 2026.
European Protein udstiller i hal 16, stand C12, hvor besøgende kan møde European Proteins team og høre mere om den videnskabelige dokumentation, forsøgsresultaterne og erfaringerne fra europæiske grisebesætninger.
I Danmark kan hjemmeblandere købe EP199 direkte fra European Protein og forhandlere. Producenter, der anvender færdigfoder, kan købe EP199 gennem BAT Agrar.
Vil du vide mere om EP199?
Skriv dig op herunder eller kontakt os direkte for at finde ud af, hvordan EP199 kan hjælpe dine smågrise præstere bedre.

